DWR-belægning (Durable Water Repellent) forhindrer nedbør i at trænge igennem ydersiden af et produkt. Når DWR-belægningen svigter, kan materialet ikke længere aflede vandet, og det danner derfor ikke længere perler, som det skal. Ophobning af snavs, kropsolier og slid kan få DWR-belægningen til at holde op med at virke. Du kan genoprette dit produkts vandafvisende evne ved at rengøre det korrekt og forny DWR-belægningen med et egnet vaske- eller sprayprodukt.
Tips til rengøring og genoprettelse af DWR
- Følg altid producentens råd om pleje og vask.
- Brug en ren vaskemaskine — kør en kort omgang uden noget i maskinen for at rense overskydende vaskemiddel ud. Når du skal rengøre dit telt, er det bedre at slå det op og vaske det i hånden. Sko bør også vaskes i hånden.
- Brug en teknisk vaskeopløsning i stedet for almindeligt vaskepulver. Nogle indeholder DWR, så du kan genoplive belægningen samtidig med, at du vasker dit udstyr. Til telte eller sko kan du bruge DWR-behandling som spray.
- Hvis det er muligt, kan du lægge produktet i en tørretumbler ved lav til middelvarme. Alternativt kan du også stryge produktet forsigtigt med et håndklæde eller en klud mellem strygejernet uden damp og materialet og på en middelvarm indstilling.
Det er vigtigt for os at gentage, at den bedste kilde til oplysninger om, hvordan du bedst plejer dit udstyr, findes på produktets etiket eller på producentens websted.