Hvad er en gravelbike og kan jeg køre på den på asfalt?

  • En gravelcykel kan bedst beskrives som cyklernes altmuligmand. Takket være geometrien og de lidt grovere dæk klarer den ujævnt underlag som grus og skovstier lige så godt, som den ruller på asfalt og landevej - alt sammen på samme cykel. Er du nybegynder og usikker på, hvilket cykelsegment der passer bedst til dig, er en gravelcykel derfor ofte det smarteste valg: du binder dig ikke til en bestemt gren af cyklingen, men får en cykel, der fungerer i de fleste sammenhænge.

    Det går fint at køre en gravelcykel på landevej også, og med et par justeringer kan du få den til at rulle endnu hurtigere:

    • Dæk og tryk: skift til smallere dæk, 35 mm eller mindre, for lavere rullemodstand, og øg dæktrykket en smule - men ikke så meget at du mister greb.
    • Hjul og drivline: et lettere hjulsæt mindsker den roterende masse og gør det lettere at holde farten, og en velsmurt kæde holder friktionen nede.
    • Teknik og position: hold en aerodynamisk position for at mindske luftmodstanden, vælg det rigtige gear og sigt efter en jævn, høj kadence i stedet for at træde tungt, og kør effektivt uden unødvendige op- og nedbremsninger, så farten holdes oppe.
    • Beklædning og tilbehør: strammere tøj og aerodynamisk tilbehør hjælper også mod luftmodstanden.

    Med disse justeringer kan du skifte mellem grus og asfalt uden at føle, at cyklen holder dig tilbage på vejen.

  • Fick du svar på din fråga?