Hvad adskiller SRAM og Shimano?

  • Valget mellem SRAM og Shimano handler mest om fornemmelse og hvad du skal bruge cyklen til, for begge er fantastiske gearsystemer. Shimano har separate greb til at skifte op og ned, hvilket mange oplever som blødt og intuitivt. SRAM bruger i stedet DoubleTap, hvor ét og samme greb klarer begge retninger afhængigt af, hvor langt du trykker det ind, hvilket giver en hurtig og direkte fornemmelse, som mange konkurrencecyklister sætter pris på.

    Når det kommer til de trådløse elektroniske gearsystemer, adskiller de to producenter sig også i, hvordan de løser strømforsyningen. SRAM satser på aftagelige batterier, der sidder direkte på gearskifterne, hvilket gør det nemt hurtigt at tage dem af og oplade separat, eller have et ekstra batteri klar, hvis noget skulle løbe tør midt på en tur. Shimano har i stedet valgt at integrere batteriet i rammen, og det oplades ved at man tilslutter et kabel direkte i gearet. Det giver et pænere og mere indbygget udtryk, men betyder samtidig, at du skal have cyklen tæt på en stikkontakt, når det er tid til opladning.

    Shimano er ofte lidt mere tilgængeligt, når det gælder reservedele, mens SRAM gerne satser på lavere vægt og har ligget i front med trådløse elektroniske gear. Prøv gerne begge, hvis du har mulighed for det, og vælg derefter ud fra, hvad der føles bedst i hånden.

  • Fick du svar på din fråga?